• En dannelsesrejse mod verdensborgerskab
  • Faglig fordybelse med kun 1 til 2 temaer/fag om dagen, med masser god struktur, ro og variation i undervisningen.
  • Fokus på trivsel og ro i hverdagen, samt et øje for den enkeltes unikke kvaliteter
  • Fokus på livskundskab, gode mindsets og alle de kvaliteter (vi kalder dem vitaminer), der gør, at det akademiske bliver nemmere.
  • Små klasser, og lille skole, hvor “alle kender hinanden”.
  • Tydelig klasseledelse. Faste voksne som sørger for den alsidig udvikling og tydelige rammer.

Vi har startet en skole, der har mennesket, naturen og fremtiden i centrum som en værdi i sig selv. Mennesker er ikke bare midler til noget. De har et formål i sig selv, og dannelsen til verdensborgere står helt centralt. Vi har 27 glade elever, der søger flere pionerer, der gerne vil starte på en ny og spændende friskole, der slog dørene op i august 2023 i Fanefjord. Vestmøn vil dermed fortsat have et lokalt skoletilbud, som er åbent og tilgængeligt for alle, og som bygger videre på det gode fundament, der allerede er skabt i Fanefjord omkring  børn og unge mennesker.

Vi vil skabe en verdensborgerskabsrejse på Vestmøn med udsyn mod verden. Vil I være med?


Følg med på Facebook for informationsaftener eller events/arragenmenter

Blå Veje er en pædagogisk vision, hvor dannelsesidealet er Verdensborgeren, og hvor de bærende værdier handler om mennesker, natur og fremtid

Vi ser verdensborgeren som et menneske, der ser sig selv som borger i flere samfund, både som en del af en nation, en del af det globale verdenssamfund og en del af den universelle menneskehed, som vi alle hører til.

Hvad gør Blå Veje Skole til en anderledes skole?
På Blå Veje søger vi at favne det hele menneske. Vi ser skolen som et universitet for livet. Den pædagogiske tilgang er bygget op omkring dannelsen til verdensborger med tre pædagogiske søjler som det bærende fundament for en holistisk, alsidig tilgang til dannelse og læring.

De 3 pædagogiske søjler

EN PÆDAGOGIK, DER SKABER RO OG UDVIKLING OG STØTTER OP OM EN MENNESKELIG DANNELSESREJSE

Blå Vejes pædagogik og didaktik tager afsæt i skolen som et "universitet for livet". Eleverne skal lære om verden for deres egen skyld, så de kan agere trygt og sikkert fra egen inspiration og forståelse. De er på deres egen dannelsesrejse. Forskellige børn lærer naturligt i forskellige tempi og på forskellige måder, men der er samtidig mange generelle aldersbetingede behov og muligheder, som Blå Veje Skoles pædagogik målrettet udvikler og støtter op om. "Læringsvitaminer" gør indlæring og vidensoptagelse sjovt og nemt i trygge hverdagsrammer, der er tilpasset børnenes naturlige udvikling, gennem tydeligt lederskab fra lærere og pædagoger, der viser vejen frem. En dannelsesrejse slutter aldrig. Heller ikke for de voksne! Så pædagogerne og lærerne forventes selv at være på denne rejse.

RAMMER, DER SKABER TRYGHED OG UDFORDRINGER

Eleverne skal både udfordres og føle sig trygge i skolen. De fortjener ro til at kunne koncentrere sig og lære. Her vil lærere og pædagoger bestræbe sig på at skabe tydelige og meningsfulde rammer med en klar positiv forventning og orden, hvor klasserummet er den trygge base, funderet i klassiske dyder som gensidig respekt, venlighed, høflighed og ordentlighed. Med dette på plads kan der skabes glæde, inspiration, variation og alt det, som gør hverdagen spændende og sjov. Blå Veje Skole lægger stor vægt på at understøtte elevernes trivsel og læring gennem alt fra indretning, stemning, meditationstræning og klare aftaler og regler på skolen. Forældresamarbejdet er også i fokus her og alfa og omega for en god skolegang, så Blå Veje Skole vil have stort fokus på forældreinddragelse og den gode dialog!

SUNDE, NATURLIGE LÆRINGSTILGANGE, SOM STYRKER BØRN OG UNGE FOR LIVET

Forudsætningen for at danne børn og unge til fremtiden og verdensborgerskab er et udviklende, procesorienteret læringssyn, som tager afsæt i både sind og krop. At kunne bevare sin nysgerrighed uden angst eller psykologisk blokader er afgørende for børns trivsel og læring. De små klasser skal lege sig til gode læringsvaner og skal lære at kunne tænke, skabe, føle og mærke sig til alle emner, så de favner alle deres sanser og evner. De skal også have fag og emner, som styrker deres emotionelle, kropslige og sociale intelligens. Når der kommer et større akademisk fokus i de ældre klasser, skal de helst have opbygget nogle gode vaner og have nogle robuste, gode tilgange til læring, så de aldrig står i vejen for sig selv! Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvad fremtiden vil kræve af vores elever, men vi kan prøve at give dem det bedste fundament for at kunne trives og møde livet som hele mennesker, der ikke er bange eller usikre på sig selv.

FAQ om skolen

Ofte stillede spørgsmål og svar

Blå Veje Skole vil være karakter-fri indtil 7. klasse.

I Indskolingen og på Mellemtrinnet vil eleverne møde en kultur med løbende evaluering, hvor de selv er med til at støtte op om deres egen læring.

Forældrene vil ligeledes blive orienteret løbende og til forældremøderne om elevens status, og hvordan de bedst kan støtte op om deres børn og unge derhjemme.

.Ofte, når vi oplever, at et barn halter bagefter i et fag,  så er det ikke, fordi de er ”dumme” eller ”ikke forstår det”, men fordi de har udviklet et negativt syn på læring, som blokerer for deres åbenhed og udvikling.

Den amerikanske forsker og psykolog, Carol Dweck fra Stanford University har et bud på, hvorfor dette sker. Gennem sin forskning har hun påvist, at vores selvopfattelse (fx tanker om egne evner og intelligens) har afgørende betydning for, hvordan vi håndterer udfordringer og dermed, hvordan vi klarer os uddannelsesmæssigt og på arbejdspladsen. Hun har fundet evidens for, at mennesker vil have ét af to mindsets – et overvejende ”fastlåst mindset” eller et overvejende ”udviklende mindset”.

Gennem stille og rolige samtaler med barnet, imens de undervises i faget, støttes barnet løbende i at udvikle et positivt syn på læring, som over tid  ændrer deres holdning til egne evner, og hvordan de takler udfordringer og finder glæde ved faget.

Dette sker ikke fra den ene dag til den anden, men over en periode. Når det positive mindset først er etableret, er det vores erfaring, at eleven udvikler sig langt hurtigere.

Fra og med 7. klasse vil vi begynde at have fokus på at gør eleverne klar til et samfund, hvor der aflægges prøver og eksamener. Her vil vi støtte dem, så det ikke ødelægger deres positive tilgang til læring.

Eleverne vil som i Folkeskolen skulle aflægge en række obligatoriske prøver og delprøver og afslutte med 9. eller 10. klasses afgangsprøve. I udskolingsårene vil vi derfor arbejde med at opbygge gode vaner og studiestrategier omkring eksamen, så eleverne bliver trygge ved at gå til prøve. Her kan også inddrages forskellige meditations- og vejrtrækningstekniker, som afhjælper præstationsangst.

Blå Veje Skole vil støtte eleverne i at kunne levere på et højt akademisk niveau, som fremmer deres dannelse og faglighed,  så de føler sig klædt på til de næste skridt på deres uddannelsesrejse. Vi vil som skole lægge stor vægt på, at de store klasser præsenteres for en bred vifte af uddannelsesmuligheder og tilbud som inspiration, hvor vi vil vægte erhvervsuddannelserne på lige fod de gymnasiale uddannelser, så eleverne får de bedst mulige betingelser for at vælge en retning, der er rigtig for dem.

  1. Skolen vil have nul-sukkerpolitik, hvor det giver mening.

Flere undersøgelser viser, at for meget sukker påvirker elevernes koncentrationsevne. Eleverne vil kunne fejre fødselsdage med ‘lidt sukker’, og til skole-events vil der også gives lov, hvor det bliver forældrenes medansvar.

I hverdagen vil der opleves nul-sukker politik.

  1. Skolen vil stræbe efter at blive en økologisk-skole.

Skolen vil dermed satse på at lave økologisk mad inden for sunde økonomiske rammer. Når skolen har en vis størrelse, vil vi kunne tilbyde en madordning på et økologisk grundlag.

HVAD ER MOBNING?

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra èn eller flere personer.

ÅRSAGER TIL MOBNING

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Blå Veje skal være kendetegnet ved, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Skolen skal udgøre et trygt og kreativt miljø for børnene med fokus på faglighed, selvstændighed, omsorg og venskaber.
Vi ønsker et miljø, hvor alle handler konstruktivt og velovervejet, når de bliver vidne til mobning. Denne strategi mod mobning skal hjælpe alle skolens elever, forældre og det pædagogiske personale med at træffe de rigtige valg.

FOREBYGGELSE AF MOBNING

Gennem undervisning

– Vi vil arbejde med forskellige redskaber. Vi vil lære eleverne at sige fra og sætte ord på deres følelser.. Derudover er der andre konfliktforebyggende materialer i resten af skoleforløbet, herunder forløb rettet mod digital dannelse, f.eks.: “sex & samfund”.
– Sammen med eleverne udarbejder vi værdier og normer for god klassekultur, der gennemgås og evalueres løbende, samt på trivselsdage med henblik på fornyelse. I den forbindelse gennemgås definitionen på mobning.
– Vi har venskabsklasser.
– Der er sat tid af til at afholde elevsamtaler (intern evaluering).
– Vi taler med eleverne om, hvordan man modtager en ny elev i klassen.
– Lærerne skaber og vedligeholder en stærk fællesskabsorienteret klasse- og klassekammeratskultur.
– Lejlighedsvist arbejder klasserne med tilbagevendende værdibegreber som respekt, ordentlig tone, at være en god kammerat etc. 

I frikvarterer

– Vi prioriterer skolens udearealer højt, så der er gode betingelser for konstruktiv leg. Der kan laves skema over boldbanen for at undgå konflikter.

Samarbejde ml. skole og SFO

SFO’en og skolen har et tæt samarbejde. På skolen vil der være ansat pædagoger fra SFO’en.

På digitale medier

– Vi vil tilstræbe en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.                       – – Digitale medier kan være et punkt på forældremøder i skolen.

Samarbejde med forældre

– Vi afholder møder for den kommende børnehaveklasses forældre.
– Vi opfordrer forældrene til at være bevidste om, hvordan de taler til deres børn og om andre børn.
– Vi opfordrer forældrene til at iværksætte forældreinitiativer for at styrke fællesskabet i klassen.     – Vi inddrager forældrene ved både forebyggelse og intervention.                                                                              – Vi informerer forældre om digitale medier.

Særlige arrangementer

– Vi arrangerer fælles oplevelser for klassen.
– Vi afholder indskolings- mellemtrins- og udskolingsfest hvert år
– Vi har fordybelsesuger, som kan foregå på tværs af årgange.
– Skolen arrangerer hvert år trivselsdag for alle elever i fb.m. Skolernes Trivselsdag

PR-møder og fagligt pædagogisk samarbejde

– Den enkelte lærer informerer sine kollegaer i teamet om problemer blandt børnene på de faste PR-møder.
– Alle ansatte på Blå Veje er bevidste om vigtigheden af at være gode rollemodeller i forhold til samtaleform, sprogbrug.

 

HÅNDTERING AF MOBNING

Tilskuer til mobning

– Den, der får kendskab til mobning/dårlig trivsel, kontakter klasselæreren for den pågældende elevgruppe.                                                                               

De involverede børn

– Skolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksom på børns forskellige måder at ytre sig på.
– Ved voldsomme enkeltstående konflikter gribes der øjeblikkeligt ind fra skolens side.

Klasselærer og klasseteam

– I mobbesituationer udarbejder klasselæreren i samråd med ressource-personer en handleplan, der passer til situationen.                                                                               – Øvrige lærere i klassen inddrages og holdes orienteret, ligesom skolens ledelse inddrages og orienteres løbende.                                                                                 – De berørte forældre orienteres og inddrages.

Forældre

– Forældre har et medansvar for at sikre trivslen i klassen ved at støtte skolens arbejde.
– Det er vigtigt at sørge for at deltage i og bakke op om de klassearrangementer, der afholdes.
– Børn afspejler ofte deres forældre, så sørg for at tale pænt om andre elever samt voksne omkring barnet.
– Hvis dit barn oplever konflikter, er det vigtigt, at du både anerkender barnets oplevelser og samtidig hjælper dit barn til at se situationen fra flere vinkler. Dette kan f.eks. være ved, at du spørger barnet om, hvordan andre elever måske har oplevet konflikten.
– Snak med dit barn om, hvad han/hun kan gøre, hvis der foregår mobning, eller hvis nogen bliver dårligt behandlet. Du kan f.eks. lære dit barn at sige fra, når han/hun oplever noget negativt, og du kan lære barnet at hente en voksen i situationer, hvor der er brug for det.

FORANKRING

– Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien.
– Lærer- og pædagogteamet kommenterer og reviderer antimobbestrategien og holder antimobbestrategien i live og understøtter hinanden i arbejdet med denne.
– Antimobbestrategien introduceres for nye forældre ved mødet for 0. klasserne
– Antimobbestrategien skal kunne ses i trivselsarbejdet og i det tværgående samarbejde mellem klasser og alderstrin.

HVAD ER MOBNING?

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra èn eller flere personer.

ÅRSAGER TIL MOBNING

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Blå Veje skal være kendetegnet ved, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Skolen skal udgøre et trygt og kreativt miljø for børnene med fokus på faglighed, selvstændighed, omsorg og venskaber.
Vi ønsker et miljø, hvor alle handler konstruktivt og velovervejet, når de bliver vidne til mobning. Denne strategi mod mobning skal hjælpe alle skolens elever, forældre og det pædagogiske personale med at træffe de rigtige valg.

FOREBYGGELSE AF MOBNING

Gennem undervisning

– Vi vil arbejde med forskellige redskaber. Vi vil lære eleverne at sige fra og sætte ord på deres følelser.. Derudover er der andre konfliktforebyggende materialer i resten af skoleforløbet, herunder forløb rettet mod digital dannelse, f.eks.: “sex & samfund”.
– Sammen med eleverne udarbejder vi værdier og normer for god klassekultur, der gennemgås og evalueres løbende, samt på trivselsdage med henblik på fornyelse. I den forbindelse gennemgås definitionen på mobning.
– Vi har venskabsklasser.
– Der er sat tid af til at afholde elevsamtaler (intern evaluering).
– Vi taler med eleverne om, hvordan man modtager en ny elev i klassen.
– Lærerne skaber og vedligeholder en stærk fællesskabsorienteret klasse- og klassekammeratskultur.
– Lejlighedsvist arbejder klasserne med tilbagevendende værdibegreber som respekt, ordentlig tone, at være en god kammerat etc. 

I frikvarterer

– Vi prioriterer skolens udearealer højt, så der er gode betingelser for konstruktiv leg. Der kan laves skema over boldbanen for at undgå konflikter.

Samarbejde ml. skole og SFO

SFO’en og skolen har et tæt samarbejde. På skolen vil der være ansat pædagoger fra SFO’en.

På digitale medier

– Vi vil tilstræbe en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.                       – – Digitale medier kan være et punkt på forældremøder i skolen.

Samarbejde med forældre

– Vi afholder møder for den kommende børnehaveklasses forældre.
– Vi opfordrer forældrene til at være bevidste om, hvordan de taler til deres børn og om andre børn.
– Vi opfordrer forældrene til at iværksætte forældreinitiativer for at styrke fællesskabet i klassen.     – Vi inddrager forældrene ved både forebyggelse og intervention.                                                                              – Vi informerer forældre om digitale medier.

Særlige arrangementer

– Vi arrangerer fælles oplevelser for klassen.
– Vi afholder indskolings- mellemtrins- og udskolingsfest hvert år
– Vi har fordybelsesuger, som kan foregå på tværs af årgange.
– Skolen arrangerer hvert år trivselsdag for alle elever i fb.m. Skolernes Trivselsdag

PR-møder og fagligt pædagogisk samarbejde

– Den enkelte lærer informerer sine kollegaer i teamet om problemer blandt børnene på de faste PR-møder.
– Alle ansatte på Blå Veje er bevidste om vigtigheden af at være gode rollemodeller i forhold til samtaleform, sprogbrug.

 

HÅNDTERING AF MOBNING

Tilskuer til mobning

– Den, der får kendskab til mobning/dårlig trivsel, kontakter klasselæreren for den pågældende elevgruppe.                                                                               – Klasselæreren udarbejder i samråd med lærer- og pædagogteamet en handlingsplan på baggrund af indsamlet empiri.                                                                     – Ledelsen kan inddrages.

De involverede børn

– Skolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksom på børns forskellige måder at ytre sig på.
– Skolen udarbejder en konkret handleplan.
– Ved voldsomme enkeltstående konflikter gribes der øjeblikkeligt ind fra skolens side.

Klasselærer og klasseteam

– I mobbesituationer udarbejder klasselærerne i samråd med ressource-personer en handleplan, der passer til situationen.                                                                               – Øvrige lærere i klassen inddrages, teamet holdes orienteret, skolens ledelse inddrages og orienteres løbende.                                                                                     – De berørte forældre orienteres og inddrages.

Forældre

– Forældre har et medansvar for at sikre trivslen i klassen ved at støtte skolens arbejde.
– Det er vigtigt at sørge for at deltage i og bakke op om de klassearrangementer, der afholdes.
– Børn afspejler ofte deres forældre, så sørg for at tale pænt om andre elever samt voksne omkring barnet.
– Hvis dit barn oplever konflikter, er det vigtigt, at du både anerkender barnets oplevelser og samtidig hjælper dit barn til at se situationen fra flere vinkler. Dette kan f.eks. være ved, at du spørger barnet om, hvordan andre elever måske har oplevet konflikten.
– Snak med dit barn om, hvad han/hun kan gøre, hvis der foregår mobning, eller hvis nogen bliver dårligt behandlet. Du kan f.eks. lære dit barn at sige fra, når han/hun oplever noget negativt, og du kan lære barnet at hente en voksen i situationer, hvor der er brug for det.

FORANKRING

– Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien.
– Lærer- og pædagogteamet kommenterer og reviderer antimobbestrategien og holder antimobbestrategien i live og understøtter kollegaerne i arbejdet med denne.
– Antimobbestrategien introduceres for nye forældre ved mødet for 0. klasserne
– Antimobbestrategien skal kunne ses i trivselsarbejdet og i det tværgående samarbejde mellem klasser og alderstrin.

SFO’en eller ‘fritidshjemmet’ vil på Blå Veje Skole fungere som et naturligt åndehul i skoledagen. Pædagogerne vil her arbejde videre med nogle af de opgaver eller temaer, som eleverne har arbejdet med i skoletiden – men med en mere kreativ og uformel tilgang. Der skal altid være plads til at hygge sig og geare ned i SFO’en, og tid til sport, leg og ture ud i det blå i naturen og i nabolaget.

Hvert forår vil kommende 0. klasser starte i SFO’en som forårsbørn. Mange ting vil her være nye og anderledes for både jeres barn og jer som forældre. I er væk fra de velkendte rammer i børnehaven, og der kan let opstå usikkerhed og misforståelser, når man hverken kender stedet eller hinanden. Denne tid er derfor lagt an på at være en blød overgang for både elever og forældre for at hjælpe alle til en lettere skolestart.

Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med jer i SFO’en med udgangspunkt i jeres barn. Bliver I i tvivl om noget, kan I altid spørge os. Vi håber, at I bliver glade for vores SFO.

SFO’en værdigrundlag:

I SFO’en vil vi bygge videre på skolens dannelsesfokus på verdensborgerskab. Vi vil vægte 4 ting specifikt.

  • Tryghed  
  • Læring og leg
  • Dannelse
  • Fællesskab

Ud fra dette værdigrundlag arbejder vi med en profil, som har fokus på:

Udeliv

Udelivet tilbyder børnene motoriske udfordringer, styrkelse af deres fysik og en større forståelse for grundlæggende sammenhænge i naturen og lokalområdet. Vi ønsker, at børnene udvikler miljøbevidsthed. Vi vil pirre børnenes nysgerrighed til at eksperimentere i deres udendørs omgivelser. Vi ønsker, at de lærer at bruge deres sanser. Vi passer selv vores blomsterkummer, som børnene får ansvar for.

De voksnes rolle i udelivet er at være inspiratorer og igangsættere for børnenes aktiviteter, spil og leg. I salen og på boldbanen spiller børnene forskellige boldspil, og i skolegården kan de cykle og sjippe. De må færdes frit over hele skolens område.

En gang om ugen tager vi på tur med en gruppe børn. Det kan være små ture i lokalområdet eller en større tur ud i det blå.

Bevægelse

Vi ønsker at fremme børnenes sunde vaner og sikre dem de bedst mulige trivselsforhold. Vi ønsker at have et dagligt og alsidigt tilbud om fysisk aktivitet og bevægelse. Vi vil have fokus på både den grov- og finmotoriske udvikling. Børnene skal udvikle en kropsbevidsthed, som gør dem stærkere i deres fysiske udfoldelser. Vi ønsker børn, der selv tager initiativ og får naturlig lyst til og glæde ved bevægelse. Vi aktiverer blandt andet børnene gennem talrige boldspil, som interesserer mange. Der er turneringer internt. Derudover gør vi en stor indsats for de børn, som ikke er fascineret af en bold. Det er ofte disse børn, som ikke får rørt sig nok, hvis der ikke er noget alternativ til boldspillet.

De voksne igangsætter lege og opfordrer til leg, spil og aktivitet. De voksne er også i bevægelse. Vi er opmærksomme på børnenes forskellige behov og alsidige talenter, når det gælder fysisk aktivitet. Vi inddrager børnene i forslag og ideer til aktiviteter, temaer og projektuger

Kreativitet

Kreativiteten, fantasien og sanserne kommer på spil hos os. I dagligdagen har vi store samt små projekter, hvor børnene får brugt og styrket både deres fin- og grovmotorik.

Vi fordyber os i den kreative verden, hvor det kun er fantasien der sætter grænser. Farver, glimmer, pailletter, maling, stof, perler og garn bliver til personlige gaver eller til at udsmykke vores SFO med. Processen styrker selvværdet hos børnene. Børnene kan selv være idemagere og fremstille rekvisitter til nye lege og spil.

Der opstartes nye projekter hver måned, så der er noget for enhver smag – store som små samt piger og drenge. Projekterne følger også årstiderne. For eksempel kan man i julemånederne fremstille julepynt og julegaver og påskeudklip og karsedyrkning i påskemånederne. I sommerperioden rykker vi krea-rummet med udenfor, når vejret er til det. Det kan foregå på græsarealerne, ved åen eller andre steder i lokalområdet.

Vi arbejder derfor ud fra følgende profil og værdigrundlag:

  • et trygt og anerkendende fritidstilbud
  • et forpligtende fællesskab
  • trivsel og social læring
  • glæden ved at tilegne sig nye kundskaber og færdigheder
  • et godt og tæt samarbejde mellem SFO, skole og hjem omkring det enkelte barn
  • at vores miljø ude og inde indbyder til børns egen frie leg og fantasi, samt giver børnene lyst til at opleve, eksperimentere, skabe og blive udfordret
  • fokus på børnenes sociale relationer, indbyrdes venskaber og samværet mellem børn og voksne

Skolen vil dyrke elevernes IT-dannelse.

Ud over at eleverne skal kunne bruge IT i undervisningssammenhæng hvor det giver mening, så vil vi sammen snakke med dem om alle de etiske og filosofiske spørgsmål som samfundet har omkring IT.

Hvornår har man brug for IT? Fylder det for meget? Hvor er dens styrker?

Angående mobiler, så vil skolen være mobil fri. Eleverne bliver bedt om at aflevere eller lægge sin mobil væk på skolen grund og indenfor skole tid.

Hvis forældrene vil i kontakt med eleverne i skoletiden, skal de kontakt kontoret eller eventuelt SFO’en.

Politik for mobiltelefoner, computere og digitale medier.

Blå Veje Skole vil i et samarbejde mellem forældre, elever og ansatte skabe en skole, hvor mobiltelefoner og digitale medier ses som naturlige elementer i elevernes hverdag. Vi ønsker at fremme dannelsen af en god, fornuftig og tidssvarende digital kultur, hvor vi ser positivt på tilgangen til brugen af digitale medier og de muligheder, disse giver.

Blå Veje har derfor en tydelig politik for 0.-10. klasse samt et regelsæt for anvendelsen af mobiltelefoner, tablets mv. i både undervisningen og pauserne.

Mobiltelefoner og computere må ikke være et forstyrrende element i undervisningen.

Ligeledes må mobiltelefon og computer ikke blive en genstand, der har negativ indflydelse på børnenes sociale udvikling – men man skal ikke underkende deres sociale funktion i nutidens ungdomskultur.

Digital dannelse

I forbindelse med anvendelsen af computer, mobiltelefoner, smartwatches og digitale medier gælder det for Blå Veje Skole

  • at vi vil fremme dannelsen af en god, fornuftig og tidssvarende kultur ved, at der sættes kontinuerligt fokus på brugen af digitale midler og net-etik i undervisningen på alle årgange
  • at mobiltelefoner kan indarbejdes og bruges som et effektivt læringsredskab i undervisningen
  • at vi vil give eleverne en digital dannelse, hvor der som en naturlig del af undervisningen arbejdes med opførsel, digitale spor, kildekritik mm.

Vi forventer, at eleverne har fokus på undervisningen.
Vi ved, at elevernes læring påvirkes negativt, når de er optaget af andet end undervisning. Elevernes brug af computer skal derfor kun ske, når det er relevant, og man må således kun besøge undervisningsrelevante hjemmesider. Læreren styrer på baggrund af målene for timen, hvornår computeren skal bruges i undervisningen. Computeren skal ved timens start være s/lukket.

Den enkelte elevs computer tilhører ikke skolen, og den opfattes derfor ikke af skolens forsikring. Det er hjemmets egen indboforsikring, der skal dække en skade – uanset om skaden sker i hjemmet eller på skolen.

Hvis en elev er skyld i en skade på en andens computer, så behandles dette krav først overfor computer-ejerens(forældrene) indboforsikring. Indboforsikringen retter derefter krav mod den ansvarsforsikring, som den skadevoldende elevs forældre har for eleven. Dette gælder også for mobiltelefoner og andre devices. 

Hvis principperne brydes

Hvis principperne ikke overholdes, inddrages mobiltelefon/smartwatch med besked om, at den kan hentes på kontoret eller hos læreren, når skoledagen er slut. Ved gentagende brud på ovenstående kontaktes hjemmet.

En elevs u-etiske brug af mobiltelefonen eller digitale medier meddeles hjemmet af ledelsen.

Etiske regler for brug af mobiltelefoner og digitale medier.

Specielt til børnene:

  • Tænk dig om, når du bruger din mobiltelefon i skolen.
  • Brug ikke nedsættende/ diskriminerende, hånende sprogbrug om andre eller til andre.
  • Send ikke trusler til andre – det er strafbart, og det er mobning.
  • Lad dig ikke fotografere/optage, hvis du ikke er helt sikker på, hvad billedet eller filmen skal bruges til.
  • En person på et billede kan altid kræve billedet slettet.
  • Billeder med personer på må ikke lægges på internettet, medmindre personernes forældre har givet skriftlig tilladelse til det.
  • Lad være med at bruge mobiltelefonen til at løse konflikter.
  • Kontakt en voksen på skolen, hvis der er brug for det. Ring ikke til din mor eller far.
  • Dine koder er personlige. Del dem ikke med andre!
  • Ifølge dansk lovgivning er det forbudt at bruge en andens mobiltelefon eller computer uden samtykke. 

Specielt til forældrene:

Det er vigtigt, at man som forældre overvejer, hvornår og hvorfor barnet skal have en mobiltelefon med i skole. Vores anbefaling er, at en mobiltelefon primært skal være en hjælp i forhold til transport til og fra skole, hvilket også er retningsgivende for, hvornår barnet har brug for en mobiltelefon – nemlig når barnet skal til at klare skolevejen alene.

Som forældre er det yderste sjældent, I har behov for at ringe til jeres børn i skoletiden. Vi mener også, at børnene har det bedst med, at dagens aftaler er på plads, inden de kommer i skole.

Vi er klar over, at der ligger et stort pres på forældrene med hensyn til indkøb af mobiltelefon. Derfor er forældresamarbejdet i klassen en stor hjælp. I nogle klasser har forældrene lavet aftaler indbyrdes for at udskyde tidspunktet for, hvornår det er nødvendigt at have den ekstra udgift mobiltelefonen er.

Mobiltelefonen er ikke nødvendig for at skabe venskaber, selvom det i dag kan komme til at lyde sådan, og den kan også være en hæmsko i forhold til nærvær i samværet.

Hvis dit barn ringer til dig i skoletiden om en konflikt, hjælper du bedst ved at opfordre til, at de selv prøver at løse konflikten, eller at de kontakter en voksen på skolen.

Begynd ikke at løse konflikten for dit barn. Personalet på skolen, og SFO har den faglige kompetence til at vurdere den enkelte situation og eventuelt deltage i afhjælpningen af denne.

Stol på, at dit barn med de professionelle voksnes hjælp kan klare problemet.

Skolen vil altid kontakte dig, hvis der er behov for det. 

På Blå Veje Skole ved vi at at trivsel er afgørende for elevens dannelse til verdensborgere. Vi betragter nemlig læring og trivsel som hinandens forudsætninger.

Vores målsætning er:

  • At børn, forældre, medarbejdere og ledelse er aktive medspillere i at fremme trivslen
  • At den forebyggende indsats mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang.
  • At få skabt en sammenhæng i det enkelte barns hele dag, hvor der er en høj tolerancekultur og plads til forskellighed
  • At få en fælles holdning til indsatsen mod mobning på skolen og i fritiden – både psykisk og virtuelt; ved hjælp af redskaber til forebyggelse samt en beredskabsplan til brug i konkrete tilfælde af mobning
  • At det enkelte barn og den enkelte medarbejder trives
  • At medarbejderne har et udbredt kendskab til konflikthåndtering og håndtering af mobning

 

Wolfram Conrad

 “I support ‘Blå Veje’ as using real-life problems to motivate learning is a key principle of our “Computer-based Maths” project too, one where we teach students how to choose and use the right tools for the problems they may face during their varied pathways in the future.”

– Wolfram Conrad er ofte refereret for at være en af de mest indflydelsesrige tænker i skoleverden i nyere tid og har lavet en kendt TED-talk (læs mere)

FAQ til det mere praktiske

Ofte stillede spørgsmål og svar

Skolen blev anmeldt som en fri grundskole i august 2019 og er netop blevet godkendt af Ministeriet for Undervisning og Kvalitet til opstart i august 2023

Skolen ligger på Vestmøn og har til huse i Fanefjordhallen , Fanefjordgade 143A, 4792 Askeby

Hvis du vil donere eller hjælpe med finansiering i form af et lån, kan du ringe til 41411896 eller sende en donation til

Blå Veje Skole

sponsorkonto på Møns Bank (kontonr:) 61404095285

Give en gave eller lån til Blå Veje Skole (link)

Close Menu