Hvorfor Blå Veje?
Navnet Blå Veje, stammer fra ideen om den “Blå Planet”, altså Jorden og dens natur (Jordens Veje).
Det var oprindeligt bare projektnavnet som nu er blevet skolens navn.
Blå Veje er upolitisk og ikke-religiøs koblet til nogen institution. Men stammer fra en hovedsagligt fra 2 hovedspørgsmål;
Hvad er naturlig læring for børn? og hvad hvad har børn brug for i fremtiden?
På Blå Veje elsker vi den naturlige undren og spørgen, som lever i mennesket. Hvem er vi? Hvad kan vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er vores plads i verden? Hvad er vores plads i samfundet? Hvordan fungerer samfundet? Hvad er menneskets plads i naturen? Og hvordan forbereder vi os på fremtiden? Vi er måske længere fra disse svar, end vi som menneskehed vil anerkende, men det er selve denne undren, som Blå Veje ser som det vigtigste. Med de tre pædagogiske søjler søger Blå Veje at støtte børn og unge i at bibeholde denne undren og gribe det liv, de har fået, og udfolde det potentiale, de har – så de kan være den bedste udgave af sig selv.
Den store vision er et læringssted for mennesker i alle livets faser. Vi vil gerne skabe et sprudlende, levende, visionært læringssted og ser et fantastisk potentiale i det samspil, der kunne opstå på et sådan sted – mellem unge og gamle.
I bund og grund er der mange udfordringer i denne tid, som er nye for alle uanset alder, som kræver, at vi som menneskehed kan tænke ud af boksen. Og det kan børn og unge. Omvendt har børn og unge mere end nogensinde brug for nærværet og trygheden fra voksne omkring dem, som kan sætte et eksempel og yde den omsorg, som børn og unge har brug for, så de kan trives og gro.
Vi drømmer om at skabe et sted, hvor også lærere, forældre og bedsteforældre og andre voksne og interesserede kan komme og forny sig i proces om livets store spørgsmål – i den højskoleånd, som er så unik for Danmark. På Blå Veje ønsker vi i sidste instans at skabe et naturligt og inspirerende læringsmiljø for mennesker i alle aldre, hvor vi sammen kan undres og skabe større mening og sammenhæng i tilværelsen.
Men enhver drøm starter med det første skridt, og det er det, vi søger at tage nu med åbningen af en friskole.