På Blå Veje vil vi bygge på måder, der giver eleverne optimale muligheder for at koncentrere sig og lære

Mennesker trives bedst i et miljø, som er egnet til mennesker. Det lyder måske indlysende, men alligevel er mange skoler i dag indrettet efter nogle gamle samfundsmæssige normer og økonomiske overvejelser, som er stærkt påvirket af industrialiseringens arkitektur og behov.

På Blå Veje har vi den tilgang, at skolen skal bygges og indrettes efter menneskets og barnets behov, og at det skal gøres med omtanke og ud fra en konkret viden om, hvad der understøtter, hvad man kunne kalde ”menneskets indre miljø”.  Kort sagt skal det ydre miljø støtte op om det indre miljø i krop og sind, så miljøet er egnet til at lære, kreere og være i.

Skolen skal derfor bygges med fokus på et fysisk miljø, der skaber den mest hensigtsmæssige pædagogiske atmosfære. Både inde- og uderummet skal skabe plads til inspiration, ro, fordybelse og tryghed hos barnet. Det fysiske rum skal have opmærksomhed på elevernes ‘social-distance’ behov og andre overvejelser, som understøtter elevernes læringsproces.

Lyset i læringsrummet er et vigtigt element. Lysets styrke og ensartethed påvirker barnets psyke. Derfor vil vi på Blå Veje overvejende bruge naturligt ikke-forstyrrende lys.

Vi arbejder også med en bevidst tilgang til forskellige farvers indvirkning.

Der skal bygges, så der er optimale lydforhold, god akustik, lyddæmpning og rum til både at være i ro og koncentrere sig og til at udfolde sig. Vi ønsker også at integrere viden om planter og haver og alt, hvad der i øvrigt understøtter et naturligt og sundt læringsmiljø. Skolen søger dermed at skabe de mest hensigtsmæssige pædagogiske atmosfærer i det fysiske miljø, understøttet af lærerens egne værdier og den gode klasseledelse, naturligvis.

Det er naturligt for et barn at suge læring til sig. Vi er skabt til at lære, fra vi bliver født, til vi dør, men der er i dag mere og mere brug for støtte og omsorg, der kan hjælpe børn med at optage ny læring. Ellers bliver det en tung byrde, som mange børn og unge ikke trives med.

På Blå Veje vil vi bevidst arbejde på at skabe et naturligt og inspirerende læringsmiljø på basis af veldokumenteret research. Vi vil væk fra vor tids ubevidste og temmelig vage fornemmelse for, hvad der skaber en god atmosfære, og hvordan vi påvirker og vedligeholder den.

Vi håber på at kunne bygge skolen op fra grunden med nye, innovative bygninger, som både er bæredygtige og pædagogisk egnede til opgaven. Vi henter inspirationer mange steder fra – f.eks. fra de mongolske jurter, hvis design skaber et bedre arbejdsklima end de hvidvæggede klasseværelser med deres fluorescerende flimrende lys og dårlige akustik. 

På Blå Veje arbejder vi bevidst med at skabe en ramme og atmosfære, som passer til formålet med de forskellige undervisningsaktiviteter.  Det gør vi bl.a. ved at designe specifikke læringsrum og læringskapsler til forskellige fag – f.eks. et historielokale, hvor der kun undervises i historie, så fagets essens har mulighed for at forankre sig. På den måde vil rummet støtte læringen af faget. Hvem kan ikke huske de gode undervisningslokaler, hvor faget nærmest kunne duftes, sanses og mærkes, det sekund man trådte ind?

Syv aktivitetshuse vil være især forbundet med tre læringskapsler. Aktivitetshusene vil være indrettet, så de imødekommer forskellige behov – f.eks. vil aktivitetsrummet for kemi og fysik og matematik være indrettet til at lave forsøg og eksperimentere, mens aktivitetsrummet for musik vil være designet til at spille instrumenter og lave musik i.
De enkelte læringskapsler vil hver især forankre specifikke fags funktion, natur og essens. De vil være designet, så de skaber et særligt miljø, der understøtter en naturlig indlæring hos børn og unge. Deres form er rund, og der er højt til loftet. Rummet virker lyst, frit og åbent.  Det er en naturlig form, som giver lys og luft omkring det enkelte barn.. Det er neutralt og virker ikke for voldsomt og overvældende på børn og unge.
Læring skal være en behagelig oplevelse, hvor der tages højde for barnets kropslige, mentale og personlige behov. Det fysiske rum vil således være en af grundpillerne i dannelsen af verdensborgere på Blå Veje.

Et bæredygtigt fysisk miljø bygget til læring og tryghed

På Blå Veje søger vi at favne det hele menneske. Vi ser skolen som et universitet for livet, hvor rammerne skal understøtte naturlig læring.

Blå Veje vil vise et alternativ til de moderne skolebygninger, som bygger efter ”bigger is better”. Vi tror på, at man kan bygge både mere bæredygtigt og billigere og alligevel samtidig bygge en skole med plads og rum, der giver eleverne optimale muligheder for at koncentrere sig.

 

Bygningerne er designet til mest egnet Læringsmiljø efter videnskabelig parameter

Vi vil gerne bygge det bedste læringsmiljø fra starten, i stedet for at starte i en gammel bygning og bygge derfra. Beviser tyder på, at det er vigtigt at bringe strukturmiljøet op på tilstrækkelige niveauer til at maksimere læring, men overdreven ombygning (f.eks. At tage et skolemiljø “fra tilsvarende Ford til Ferrari”, Stricherz, 2000, s. 30) kan være ineffektivt til at opnå præstationer, hvis andre faktorer (fx god læreplan) ikke er på plads.

Verdensborgerskab er for alle. I dansk pædagogisk debat er der meget fokus på socioøkonomisk, kommunemæssig og etnisk baggrund, men mange undersøgelser viser, at utilstrækkelige skolefaciliteter er relateret til dårligere testresultater, selv når man tager højde for (ved statistisk kontrol af) den socioøkonomiske status og etniciteten af elever (Crampton, 2009; Durán-Narucki, 2008; Lewis, 2001; Tanner, 2008).

Derfor vil vi starten bygge med vise parametre og viden om hvad det skaber et godt læringsmiljø for at danne verdensborgere.

The fysiske miljø har en meget større påvirkning på læring end de fleste tror. En forskningsprogram I England på University of Salford, undersøgelsen som er offentliggjort i tidsskriftet “Building and the Environment”; fandt, at klasseværelset design kunne henføres til en 25% påvirkning, positiv eller negativ, på en studerendes fremskridt i løbet af et akademisk år. Forskellen mellem de bedste og værste designede klasseværelser, der var omfattet af undersøgelsen, var et fuldtårigt akademisk fremskridt. Undersøgelsen var rettet mod akademiet for 2011-12, med 751 studerende i 34 klasseværelser fordelt på syv grundskoler i Blackpool, England. Efter at have indsamlet data om elevernes præstationsniveauer i skoleåret, har forskerne omfattende fakultet fra University of Salford School of the Built Environment i Manchester, England; samt samarbejdspartnere fra arkitektfirmaet Nightingale Associates, klassificeret hvert klasseværelse på en 1-5 skala for 10 forskellige designparametre: lys, lyd, temperatur, luftkvalitet, valg, fleksibilitet, forbindelse, kompleksitet, farve og tekstur. Alle parametre blev opdelt i nogle få overvejelser. Lyset indbefattede for eksempel mængden af naturligt lys ind i klasseværelset, samt lærerens evne til manuelt at kontrollere niveauet af belysning; fleksibilitet tog højde for hvor godt et givet klasseværelse kunne rumme elever uden at samle dem, ud over hvor nemt dets møbler kunne omarrangeres til en række aktiviteter og undervisningsmetoder. Seks af designparametrene – farve, valg, kompleksitet, fleksibilitet, forbindelse og lys – havde en betydelig indvirkning på læring. Lys, som nævnt ovenfor, vedrører mængden af naturligt lys i klasseværelset og kvaliteten af det elektriske lys, den indeholder. Valget har at gøre med møblernes kvalitet i klasseværelset, samt at tilbyde “interessante” og ergonomiske borde og stole til elever. Kompleksitet og farve har begge at gøre med at give en rigelig mængde visuel stimulering til elever i klasseværelset.

Professor Peter Barrett, papirforfatterens forfatter, forklarede betydningen i en erklæring, der ledsager sin offentliggørelse: “Det har længe været kendt, at forskellige aspekter af det byggede miljø påvirker mennesker i bygninger, men det er første gang, at der er foretaget en holistisk vurdering der sammenkobler den samlede effekt direkte til læringsrater i skolerne. “

Naturlighed, mulighed for individualitet og kompleksiteten af rummet er de tre faktorer. Naturlighed menes der f.eks.: Naturligt dagslys og godt indeklima.

Andre undersøgelser har fundet lignede resultater:

Belysning

Undersøgelsen I England viste stor indvirkning hvis eleverne ikke lærte I sollys. Også I USA har undersøgelser vist at elever udsat for mere naturligt lys (dvs. dagslys) i deres klasseværelser fungerer bedre end studerende udsat for mindre naturligt lys (Edwards & Torcelli, 2002; Tanner, 2008). I en undersøgelse med mere end 2.000 klasseværelser i Californien, Washington og Colorado havde elever, der var udsat for en større mængde dagslys i deres klasseværelse, højere matematik- og læseprøver end elever, der blev udsat for mindre dagslys i deres klasseværelse (2% -26% højere afhængigt af skoledistriktet), selv efter statistisk kontrol af studenternes befolkningsegenskaber som socioøkonomisk status og etnicitet (Heschong Mahone Group, 1999). Ifølge National Center for Education Statistics (Alexander & Lewis, 2014) har 16% af skolerne med permanente bygninger og 28% af skolerne med midlertidige (dvs. bærbare) bygninger naturlig belysning, der er utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Selvom indbygning af mere dagslys i klasseværelserne kan være gavnligt, bør det gøres omhyggeligt for at undgå visuelt ubehag og temperaturstigninger (Benya, 2001). Temperatur & Luftkvalitet

Den optimale temperatur for læring synes at ligge mellem 20 og 24 grader (Earthman, 2004; se også Huffman et al., 2003; McGuffey, 1982). I et eksperiment med effekten af temperaturen på læring udførte mandlige undervisere bedst på en test af ordforeninger, da de havde lært disse foreninger i et 22 ° rum og udførte sig væsentligt værre, da temperaturerne blev mere ekstreme i begge retninger (Allen & Fischer 1978). Eksponering for luft af lav kvalitet er relateret til formindsket deltagelse og påvirker lærernes evner til at undervise godt (Schneider, 2002)

Akustik

Overdreven ekstern støj hindrer læring (Klatte, Bergstroem, & Lachmann, 2013). Kilden til klassestøj kan variere, men omfatter normalt opvarmnings- og ventilationsenheder (US Architectural Transportation Barriers Compliance Board, 2002), flyveveje (Evans & Maxwell, 1997) og vejtrafik (Woolner, Hall, Higgins, McCaughey , & Wall, 2007). Klasseværelser med større ekstern støj er mere tilbøjelige til at få lavere elevers præstation.

For eksempel sammenlignede en undersøgelse læseprøver af elever i to skoler med matchede demografiske faktorer (fx husstandsindkomst).

Kompleksitet og fleksibilitet

Et stort fysisk miljø forskningsprojekt i England af Carnegie Mellon University, blev udført i løbet af to uger, hvor de undersøgte 24 børnehaveelever, som blev undervist i mere end seks lektioner, om emner, de endnu ikke havde lært. Halvdelen af lektierne blev undervist i et meget dekoreret klasseværelse med plakater og kunst på alle vægge, og den anden halvdel blev undervist i et klasseværelse uden dekoration. Her fandt forskerne, at børnene brugte mere tid på andet end opgaver og var mere distraherede, da rummet var meget dekoreret, og de testede bedre på emner, hvor de lærte i sparsommere klasseværelset sammenlignet med dem, der lærte i det mere visuelt stimulerende miljø.

I USA er der masser af forskning udført, der har peget i lignende retninger. Her har observationsstudier vist, hvordan arrangering af det fysiske klasseværelse er en måde at forbedre læringsmiljøet og forhindre problemadfærd, før de opstår. Forskning her om det fysiske miljø i klasseværelserne har vist, at det fysiske arrangement kan påvirke elever og endnu mere interessant lærerne (Savage, 1999; Stewart & Evans, 1997; Weinstein, 1992) og også at et organiseret og specifikt placeret klasseværelse har tendens til at forbedre elevens akademiske og adfærdsmæssige resultater (MacAulay, 1990; Walker, Colvin, & Ramsey, 1995; Walker & Walker, 1991). Udover at spejle lærernes værdi virker det fysiske miljø som et symbol for elever og andre om hvad han eller hun opfatter som god adfærd og læring (Savage, 1999; Weinstein, 1992). Hvis et klasseværelse ikke er ordentligt organiseret til støtte for den type tidsplan og aktiviteter, som en lærer har planlagt, kan det hæmme dagens funktion og begrænse, hvad og hvordan eleverne lærer. Et velorganiseret klasseværelse er imidlertid en måde at styre instruktion mere effektivt på, fordi det udløser færre adfærdsproblemer og skaber en gunstig atmosfære for læring. Klasselokalets rumlige struktur refererer til, hvordan eleverne sidder, hvor eleverne og læreren er i forhold til hinanden, hvordan klasseværelsesmedlemmer bevæger sig rundt i lokalet og den generelle følelse af atmosfære og orden. Forskerne her i klasseværelser antyder, at klasseværelser skal organiseres for at rumme en lang række aktiviteter hele dagen og for at opfylde lærerens instruktionsmål (Savage, 1999; Weinstein, 1992). Derudover skal klasseværelset opstilles til at sætte lærerens trin for at imødekomme de studerendes faglige, sociale og følelsesmæssige behov (MacAulay, 1990).

Standarderne for at bestemme, hvilken rumlig udformning, der er mest hensigtsmæssig til at opfylde disse funktioner omfatter: måder at maksimere lærerens evne til at se og blive set af alle hans eller hendes studerende; lette bevægelighed i hele klasseværelset minimere distraktioner, så eleverne bedst kan deltage aktivt i timen, give hver elev og læreren sit eget personlige rum og sikre, at hver elev kan se præsentationer og materialer opført i klasseværelset. Når rum i klasseværelset anvendes til forskellige formål, er det vigtigt at sikre, at eleverne ved, hvordan de skal handle eller opføre sig i hvert af disse rum (Quinn, Osher, Warger, Hanley, Bader, & Hoffman, 2000; Stewart & Evans, 1997 Walker, Colvin, & Ramsey, 1995; Walker & Walker, 1991). For eksempel vil klasseværelser indeholde et område med høj trafik omkring almindeligt delte ressourcer og mellemrum til lærerledet instruktion eller selvstændigt arbejde, såsom rækker af skriveborde. Et klasseværelse for elever med læring / adfærdsproblemer kan have separate stille rum, hvor en elev kan køle ned eller arbejde selvstændigt (Quinn et al., 2000; Walker, Colvin, & Ramsey, 1995), personlige rum, som hver elev kan kalde hans eller hendes egne (Rinehart, 1991; Quinn et al., 2000) og områder for store og små grupperaktiviteter, der satte scenen for specifikke former for interaktioner mellem studerende og lærere (Rinehart, 1991; Walker, Colvin, & Ramsey, 1995)

Bygningerne er en del af pædagogikken

Vi skal bygge med disse parametre for at støtte læringen og dannelsen af eleverne. Derfor er det fysiske miljø i Blå Vejes pædagogik er meget vigtigt, og bygningerne vil være designet specifikt til at støtte elevernes indlæring og dannelse.

John Deweys uddannelsesfilosofi understregede for eksempel betydningen af at se klasseværelset som et fokus for at skabe et samfund centreret om læring. I Dewey’s læringsfilosofi er miljøet et af de vigtigste elementer. Han definerede miljø som en ekstra læseplan. Derudover har miljøer behov for at give børn mulighed for at både udforske alene og gennem passende strukturering og vejledning fra deres lærere. En anden pædagog man kan tilføje er Loris Malaguzzi, der udviklede Reggio Emilia-tilgangen. Denne pædagogiske filosofi fremhæver den store opmærksomhed, der skal gives til udseendet og følelsen af klasseværelset. Miljø betragtes som “tredje lærer”. Inspirerede skoler i denne filosofi har lange gange beregnet til løb, døre, der skal åbnes og lukkes, og trapper, der skal klatres på. Lærerne sørger omhyggeligt for plads til små og store gruppeprojekter og små intime rum for en, to eller tre børn. Dokumentation af børns arbejde, planter og samlinger, som børn har lavet fra tidligere udflugter, måler både på børns og voksnes niveau. Fælles plads til rådighed for alle børn i skolen omfatter dramatiske legepladser og arbejdsborde for børn fra forskellige klasseværelser til at komme sammen i. Et indbydende miljø tilskynder et barn til at engagere sig i aktivitet og opdagelse.

Vi vil have brug for lokaler som støtter pædagogikken og hverdagen. På Blå Veje vi vil starte skoledagen som et orkester, der stemmer instrumenterne, før de kan spille. Vi gør os klar samlet for eksempel ved at synge, meditere, gå en tur i naturen eller på anden måde bringe os selv i balance, gør os klar til at lære, og for at få det bedste ud af at være sammen og lære sammen.

I Friskolen møder klassen måske i en af AKTIVITETSBYGNINGERNE til at starte med, som er fleksibelt og gruppeorienteret arkitektonisk. Det kan også være, hele skolen starter dagen i fællessalen. Bagefter går man ind i LÆRINGSKAPSLERNE til mere rolige og koncentrerede omgivelser, hvor man kan fordybe sig i dagens stof, hvor alle designparametrene skal støtte dette.

Rent fagligt vil dagen være opdelt således, at man efter at have tunet ind til dagen nu arbejder mere koncentreret og ofte individuelt i kapslerne. Eleverne arbejder i deres eget tempo og får opgaver og udfordringer, der svarer til deres niveau. Tilgangen er holistisk med varierende opgaver for at holde stoffet interessant og udfordrende.

LÆRINGSKAPSLERNE er specifikke læringsrum til forskellige fag – f.eks. et historielokale, hvor der kun undervises i historie, så kun fagets ’essens’ er til stede der. Parametrene og kompleksiteten vil støtte op omkring dette fag. På den måde vil rummet støtte læringen af faget. Hvem kan ikke huske de gode undervisningslokaler, hvor faget nærmest kunne duftes, sanses og mærkes, det sekund man trådte ind?

Den anden del af dagen er mere projektorienteret. Her rykker vi igen ud i AKTIVITETSBYGNINGERNE, fordi længere og langsommere og mere kontinuerlige processer styrker optagelsen af stoffet og forståelsen. Undervisningen vil have fokus på nogle få temablokke ad gangen, hvor der arbejdes med det samme emne igennem flere uger, så eleverne får rig lejlighed til at fordybe sig i stoffet gennem forskellige medier og tilgange. På den måde opnår de en bred forståelse af det stof, der undervises i. Det kan være, eleverne er fordybet i studiet af vand eller udforsker et bestemt land i 2-3 uger i træk.

AKTIVITETSBYGNINGERNE understøttes af UDEOMRÅDERNE, hvor eleverne undervejs introduceres til stoffet på mange forskellige måder gennem drama, litteratur, leg, historier, matematik, videnskab, billeder, kunst, opøvelse af praktiske færdigheder og feltture. Læringen foregår derigennem på en levende, dynamisk måde og lagres i barnets hukommelse gennem egen erfaring, hvor de mange forskellige facetter knyttes sammen i en samlet oplevelse på en naturlig måde, der giver eleverne en dyb og bred indsigt i stoffet.

Udeområderne giver sammen med SFO’en og caféen også mulighed for ren leg og en pause væk fra læringsområderne, når hovedet naturligt trænger til en pause, og på dage, hvor barnets biologiske ur eller andre overvejelser kalder på mere frirum.

I Børnehave og vuggestue, vil bygninger, og så meget som muligt af inventar været lavet af træ, og delt i ”membraner”, så de mærker tydelig forskellige på lærings-, være- og lege rum. Med sovekroge flere steder til naturlige sovemuligheder og rum der ’inviterer’ til forskellige opgaver og udfordringer.

Bygningerne er derfor essentielle for at kunne udføre pædagogikken.

Læringskapslerne (Generation Pods)

De unikke og innovative ’læringskapsler’ er noget vi specielt ser frem til at realisere for pædagogikken. De enkelte læringskapsler vil hver især forankre specifikke fags natur
og essens. De skal indrettet så kompleksiteten rummer og støtter de enkelte fag. De vil være designet, så de skaber et særligt miljø, der understøtter en naturlig indlæring hos børn og unge. Hvis en omstændighed er for indelukket og trang, gør det børnene nervøse, og de påvirkes af hinandens stress og får svært ved at hvile i sig selv og koncentrere sig. Kapslernes design tager udgangspunkt i parametrene. Deres form er rund, og der er højt til loftet. Lyset er naturligt lys fra vinduerne og/eller blødt lys fra en bredspektret pære, ikke neonlys. Rummet virker lyst, frit og åbent og har en naturlig form, som giver lys og luft omkring det enkelte barn. Det er neutralt og virker ikke for voldsomt og overvældende på børn og unge.

Den atmosfære, som skal dyrkes med inspiration, gode overvejelser af rummet og omsorg, som vil stimulere børnenes evne til at forstå og optage viden. Læring skal være en behagelig oplevelse, hvor der tages højde for barnets kropslige, mentale og personlige behov. Det fysiske rum vil således være en af grundpillerne i dannelsen af verdensborgere på Blå Veje.

En skole i Nordisrael, den meget populære GET skole i Malt’svia, hvor elever kommer fra flere etniske grupper, har bygget en prototype for dette læringskapseldesign. Her er der altid naturligt dagslys, godt indeklima, og hvis man selv besøger den, vil kam huske oplevelsen.

Skolen har valgt at bruge den til faget engelsk. Det er elevernes favorit undervisningslokale og har et enestående indeklima og atmosfære.

Bærdygtighed

Skoleprojektet Blå Veje bygger på en helhedstænkning omkring mennesket, naturen, nærmiljøet, landet og en respekt for vores planet, Jorden.

Menneskets står i en særstilling i dag med tilgang til et hav af viden og information på utallige områder. Det giver os muligheden for at træffe valg på et velinformeret grundlag – valg, som er langtidsholdbare også ud i fremtiden. Valg, som er med til at løse problemer snarere end at skabe dem.

Ud i fra dette perspektiv og i forståelsen af, at alt er gensidigt afhængigt af hinanden, ønsker vi, at vores aktiviteter og handlinger efterlader et så balanceret, naturligt og uskadeligt aftryk som muligt på vores omgivelser og miljø. Vi vil gerne være med til at bane vejen for nye løsninger og muligheder der, hvor vi kan, og med vores eksempel inspirere andre til at kigge i en positiv og konstruktiv retning og byde fremtiden velkommen.

Derfor vil Blå Veje bygge de nye skolebygningen i bæredygtige materialer så langt, det er muligt.

Aktivitetsbygningerne, børnehave og vuggestue skal bygges af træ og halm med bæredygtig teknologi, og caféen og SFO’en bygges efter dome-byggeprincipperne.

Læringskapslerne (som bruges af alle) som hovedsagligt vil være af træ, bygges med standardenheder, hvilket giver en økonomisk fordel og dertil muligheden for at bygge til i faser, efterhånden som skolen vokser. Bygningernes design vil medvirke til at skabe et læringsmiljø, der styrker elevernes koncentration og indlæring med afstemt lys og et generelt behageligt indeklima. De mange mindre bygninger vil lettere kunne designes specifikt til forskellige fag og formål og vil tilsammen skabe et hyggeligt og trygt uderum med mange læringskroge og muligheder for forskellige aktiviteter – til forskel fra de kæmpestore skolebygninger, der kan virke lidt frygtindgydende og ret sterile.

Valget af Blå Vejes specielt udformede byggeri gør, at risikokapitalen vil være helt op til 80% mindre, end hvis der var tale om én stor moderne bygning. Den løbende vedligeholdelse vil ligeledes være mindre omkostningstung. Dette kunne måske inspirere flere privatskoler og friskoler og evt. også folkeskoler.

Læringskapslerne med tilhørende aktivitetsbygninger og fritstående toilet vil blive opført i tømmer med halm som beklædning og isolation. Der pudses på inderside og yderside med ler/sand/kalkmørtel som skaber en vand-, vind- og brandsikker klimaskærm. Silicatmaling sorger for en diffusionssåben overflade.

Halm med lerpuds giver et udmærket indeklima, da begge materialer har suveræne hygroskopiske egenskaber der optager og afgiver fugt til indeklimaet på en effektiv måde.

En 45 cm tyk halmvæg giver samme isolationsværdi som 35 cm med rockwool.

Vægge af halm og ler afgiver så godt som ingen giftige stoffer, som kan frembringe allergier, astma og dårlig indeklima. Ingen dampspærre er nødvendig, (en skadet dampspærre kan føre til råd og svampevækst)

All maling udføres med giftfri naturlig maling.

Bygningerne sættes på fundament af beton med indstøbt vandvarme, hvor varmekilden enten er jordvarme eller luft til vand varmepumpe. Der lægges trægulve i undervisningslokalerne.

Tagkonstruktionen på aktivitetshuset udføres traditionelt med sadel eller valmtag, papir eller hørfiberisolering og papiruld som dampbremse. Der lægges grønt tag, pap, træ eller tegltag, med mulighed for solfangere eller solcelleanlæg til drift af varmeanlæg / ekstra elektricitet.

Mellem de tre læringskapsler, toilet og aktivitetsbygning bygges der et let tag over udstøbt plade med flise. Taget får ovenlys og dette ude/indeareal mellem bygningerne får vægge af glas samt ekstra ud/indgange.

Læringskapslerne får tagkonstruktion i træ overlagt med 3 lags sikkerhedsglas med høj isolationsværdi,. Der vælges glastag her pga det ideelle lysindslip, der følger med det, (minimering af skygge/solblænding mm). Lyset skal være diffust, med et ekstra lag på glasset eller indenfor.

Toiletterne får tagkonstruktion i træ med træbelægning.

Ved at vælge træ, halm og ler som byggemateriale har man fundet en bæredygtig løsning med hensyn til energikonsum ved fremstilling af materialer, brug og funktion samt ved fremtidig sanering af bygningerne, her er det tale om biologisk nedbrydelige og CO2 neutrale materialer.

Glas kan genvindes til at producere nyt glas.

Halm og ler er overskudsprodukter fra jordbrug og entreprenørvirksomhed og kan normalt erhverves lokalt, som igen sparer transport og klimagas udslip.

Der er gode savværk i regionen, som kan levere tømmer til konstruktionerne.

Alt i alt kan man sige at de valgte materialer og metoder i denne type byggeri nærmer sig EU kommisionens direktiv om Eco Design.

Der vil blive søgt om dispensation fra BR18.

Danmarks Tekniske Universitet har anbefalinger I deres Udgivelse; Halm som byggemateriale, funktion og metode.

Close Menu
×
×

Basket